Foredrag - NATO og oprustning af Europa - International indsigt og udsyn

Foredrag - NATO og oprustning af Europa - International indsigt og udsyn

Foredrag - NATO og oprustning af Europa - International indsigt og udsyn

Onsdag 15. april 2026, kl. 19:00 - 21:00
Centre Culturel Oetrange, 1, Im Medenpoull, 5355 Oetange

NATO og oprustning af Europa - International indsigt og udsyn

Onsdag den 15.april kl. 19:00-21:00 i Centre Culturel Oetrange

Vi har med held fået en sidste mulighed for at få lidt international indsigt og udsyn ved at invitere Oberstløjtnant Tim Hansen i tale en tredje og sidste gang, inden han flytter tilbage til Danmark. Tim afløses på posten efter godt seks år 1. August 2026, der er dog ikke fundet en afløser endnu.

Temaet denne sidste gang bliver et kort in-flight over, hvad Tim i NATO egentlig beskæftiger sig med som brik i det store spil med oprustning af Europa, og hvad denne aktivitet ‘giver’ for både NATO og for Danmark.

Alle deltagere inviteres til at fremsende eventuelle spørgsmål, bekymringer, spekulationer mv., der kan relateres til den sikkerhedssituation, som vi befinder os i. Alle spørgsmål er velkomne. Vi vil læse disse op og gennem snak og diskussion se, om vi ikke kan finde fælles svar og mening på disse. Mening dannes jo i mødet mellem mennesker, hvor man tager farve af hinanden, når vi taler sammen.

Ved tilmelding kan man skrive spørgsmål – man kan også senere sende spørgsmål til: praest@dankirke.lu

Undervejs vil der være kaffe, te og kage. Hele arrangementet er gratis for medlemmer, for ikke medlemmer 10€

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed