Det betyder de nye restriktioner for gudstjenesterne i julen

Det betyder de nye restriktioner for gudstjenesterne i julen

Det betyder de nye restriktioner for gudstjenesterne i julen

# Set og sket

Det betyder de nye restriktioner for gudstjenesterne i julen

Reglerne for hvor mange man må forsamles har ændret sig. For gudstjenesterne i julen betyder det, at vi beder om tilmelding både

·   juleaften kl. 14.00 i Saint Joseph Kirken på Limpertsberg (rue Antoine Zinnen, 2762 Luxembourg),

·   juledag kl. 12.00 i Treenighedskirken og

·   nytårsaftensdag kl. 15.00 i Treenighedskirken. 

Meld alle til som deltager fra hver husstand til mail@dankirke.lu senest samme dag, som gudstjenesten holdes. På den måde kan vi kontakte jer efterfølgende, hvis det skulle blive nødvendigt i forhold til smitteopsporing.

Vi følger reglerne for forsamlinger (se: https://covid19.public.lu/en/sanitary-measures/gatherings.html). Når vi overholder dem, er det ikke nødvendigt at vise coronapas ved indgangen. 

Til gengæld er der maskepligt under hele gudstjenesten, og man skal holde en afstand på mindst 2 meter til hinanden, bortset fra hvis man tilhører samme familie.

Juleaften er der desuden en begrænsning for, hvor mange vi må være i kirken, så her er det en god idé at være i god tid med tilmeldingen.

I den kommende tid afstår vi fra at holde altergang under de almindelige gudstjenester, da det her er vanskeligt at overholde afstandskravet.

Vi har set os nødsaget til at aflyse gospelworkshoppen den 15. januar 2022. Gudstjenesten den 16. januar 2022 bliver en almindelig gudstjeneste i stedet.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Pas godt på jer selv og hinanden.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed