Vi lever i en tid, hvor man nemt forfalder til modløshed og dårligt humør. Det kan være svært at holde energiniveauet oppe. Man mister livsgnist og gejst. Coronablues kan gribe en, og der følger måske andre bekymringer med midt i al den stilhed, der omgiver os? Det kan være godt og frugtbart at dele sine tanker med nogen. Ofte kan man tale med familie og venner, men det kan også være en hjælp at tale med præsten. Samtalen kan handle om mange ting - man behøver ikke være troende for at tale med præsten. En samtale med en præst er ikke som en samtale med en psykolog. Præster driver sjælesorg, som betyder omsorg for sjælen, og kan hjælpe dig til at være der i livet, hvor du er. Præster har tavshedspligt og skriver ikke journal. Henvend dig via mail eller telefon, hvis du ønsker en samtale. Mødet kan være hos dig, i Præstegården, på en gåtur eller over telefonen, hvis du helst ikke vil mødes fysisk. /Marie Ørgaard praest@dankirke.lu 691 325 035 |
Kommentarer